Pædagogik i lyset af læreplanstemaerne
Publiceret den 11. april 2017

1. Generelt

Alle børn skal støttes i deres almen udvikling i forhold til barnets udviklingsniveau. Dette kalder på forskellig indsats afhængig af barnets alder og udvikling – også kaldet progression i det pædagogiske arbejde. Det oplever I blandt andet ved vores opdeling af børnegruppen i 2 grupper: Spiregruppen og Storegruppen samt når vi har særlige ture og aktiviteter for en mindre gruppe børn.

I dette skriv kan du læse om hvordan børnehavens personalegruppe i øvrigt forstår og arbejder med progressionsbegrebet.

Progression sættes ligeledes sammen med vores øvrige pædagogiske tanker i forhold til arbejdet med lærerplanstemaerne og vi binder en løkke mellem de politisk besluttede pejlemærker for pædagogisk kvalitet[1] og børnehavens pædagogiske overvejelser og indsats.

Hvert hovedafsnit starter med et lille pædagogfilosofisk afsnit i kursiv der ikke siger noget om hvad vi gør men hvorfor vi gør det vi gør.



[1] Sociale relationer, Inklusion og fællesskab, sprogindsatsen, forældresamarbejde, sammenhæng og overgange samt krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis

2. Sociale kompetencer

Konfliktløsning

Konflikter skal ikke undgås!

Børn, der leger sammen, vil på et eller andet tidspunkt blive uenige. Men det er, hvordan børnene løser konflikter, der har afgørende betydning for deres samspil med andre børn. Vi voksne bestræber os på, at være understøttende i konflikterne, og således ikke dømme eller fordømme. En konflikt er et erfaringsrum der skal lære barnet at håndtere egne konflikter. Vi støtter det enkelte barn i at sætte ord på konflikten, hver især, og prøver ad den vej at udvikle deres evne til at håndtere sociale uoverensstemmelser.

Samarbejde

Gennem daglige aktiviteter som fx sociale lege i puderum samt hulebyggeri øver børnene sig i at lytte og giver plads til hinanden.

Ved at involvere børnene i de daglige praktiske gøremål lærer børnene at samarbejde og bidrage til det sociale ved fx at være med til at skære frugt eller med til at vaske borde af.

Kommunikation

Vi er som voksne rollemodeller for børnene, og de lærer både af, hvad vi gør, og hvad vi siger. Derfor er det vigtigt, at vi som voksne udviser respekt for hinanden og børnene, at vi agerer og kom­mu­ni­ke­rer på en sober og ordentlig måde og at vi voksne, afhængig af hvilken position vi er i, lytter mere end vi taler. Vi er bevidste om, at vi på reflekteret vis kan skifte mellem de tre pædagogiske positioner:

-       foran børnene når vi guider/lærer fra os

-       Sammen med børnene når vi samskaber/er i fordybelse

-       Bag børnene når vi observerer/reflekterer

Når vi udarbejder vores aktivitetsskemaer forholder vi os samtidig til de tre positioner.

Tilknytningsrelationer

Det er vigtigt for børnene, at de har relationer til andre børn, således at de har nogen at lege med, nogen at pjatte og grine med, nogen at hviske og være fortrolig med og nogen at lave ballade og dele sine tanker med.

At ha­ve en ven giver børnene tryghed, glæde, selvværd og overskud, men indeholder også mu­lig­he­der for skuffelser og svigt.

Venskaber er i vores optik et vigtigt grundlag for et godt børne­have liv.

Børnene skal ligeledes opleve nære voksen relationer. Derfor skal vi voksne kende alle børnene, kende deres personligheder, deres særheder, deres kompetencer og de områder, hvor de har brug for et skub til at komme videre.

Børn på forskellige alderstrin leger på samme tid det samme og leger alligevel forskelligt. Vi har derfor fokus på hvor det enkelte barn er udviklingsmæssigt og hvad der skal til for at støtte barnet til et nå sin nærmeste udviklingszone – også kaldet progression i det pædagogiske arbejde.

Legen

Den første tid i børnehaven

Hovedparten af barnets tid i børnehaven

Før skolestart

Hvordan er leg?

Parallelleger

Børnene leger den samme leg ved siden af hinanden.

Konstruktionsleger

Børnene leger den samme leg.

Der laves aftaler om, hvad legen går ud på, eks. leger vi med biler, familie m.m.

Rolleleger

Børnene øver sig på at have roller i legen.

Ofte er det faste venskaber legen søges udfoldet i og forhandlinger om legens præmisser fylder meget.

Hvad øver barnet sig på?

Øver sig på at afkode forståelse for fællesskabet i legen.

Øver sig på at deles om legetøj til den samme leg.

Øver sig på at give udtryk for, hvilken aftaler der er gældende i legen.

Egne behov i forhold til, hvilken leg der leges er oftest størst.

Øver sig på at forhandle roller i legen.

Deltager i at udvikle legen med fællesskab.

Interessen for at holde legen i gang med fællesskabet er vigtigere end eget behov.

Omsorg og empati

Børnene lærer gennem de daglige aktiviteter at afkode, forstå, respektere og reagere på de signaler, som de sender til hinanden. Som voksne støtter og vejleder vi barnet i dets færden og træder til, når det har brug for støtte og vejledning for at komme videre.

Relationer

Den første tid i børnehaven

Hovedparten af barnets tid i børnehaven

Før skolestart

Bevidsthed om relationer

Barnet er verdenen

Er en del af verden

Afprøver grænser fra forskellige børn/voksne

Identitetsdannelse

Personlighedstræk

Voksnes position

Tryg base hvorfra verden udforskes.

Guider barnet i forhold til mødet med de forskellige grænser barnet møder.

Giver sparring på de erfaringer barnet tilegner sig i fællesskaber.





3. Barnets alsidige personlighedsudvikling

Selvværd og selvtillid

Medarbejderne er daglige rollemodeller for børnene, og det er vores opgave gennem ros, anerkendelse og udfordringer at medskabe daglige situationer, hvor det enkelte barn oplever succes.

Vores dag er ikke mere planlagt end at vi kan tage højde for det enkelte barns behov og samtidig respektere de andre børns behov. Vi kan tage på ture med få børn eller have kreative aktiviteter med et eller flere børn efter vi har drøftet, hvordan vi bedst støtter op om det enkelte barn, og dermed sikrer at det udvikler personlige kompetencer, herunder selvværd og selvtillid.

Livsverden

Den første tid i børnehaven

Hovedparten af barnets tid i børnehaven

Før skolestart

Egne refleksioner i sociale fællesskaber

Oplever sig selv som verden.

Egne behov går forud for andres.

Oplever sig som en  del af verden.

Voksne har forskellige grænser

Faste relationer

Identitetsforståelse

Voksenbehov

Afstemmer verden sammen med de nære voksne.

Afstemmer verden ved mødet med  voksnes forskellige  grænser.

Afstemmer verden ved hjælp af relationer til jævnaldrende og voksne.

Selvhjulpen

Vi involvere børnene så meget som muligt i de daglige gøremål, eksempelvis hjælper børnene med at dække bord og de hjælper også til på legepladsen når der skal ryddes op.

Derudover bestræber vi os på, at børnene skal klare så meget som muligt selv. F.eks. i garderoben skal børnene selv tage tøj på, og er der noget, der er svært for dem, hjælper vi gerne, men de skal forsøge selv først.

Kreativitet

Vi har jævnligt værkstedsaktiviteter med børnene, synger og leger med dem samt griber de spontane bolde, der kommer fra børnene i løbet af dagen. Det sker blandt andet ved, at vi støtter op om de lege børnene selv organiserer, eksempelvis at finde insekter på legepladsen og lege regel eller rollelegelege. 

Selvbestemmelse og medbestemmelse

Vi lytter til børnenes ønsker og er der noget der ikke kan lade sig gøre, søger vi at give dem en ordentlig begrundelse.

Vi bestræber os på at agere individuelt og tilgodese det enkelte barn. Det er væsentligt, at  barnet støttes i at gøre sig erfaringer og dermed tilegne sig ny læring samt færdigheder.

Social læring

Den første tid i børnehaven

Hovedparten af barnets tid i børnehaven

Før skolestart

Voksenstyrede aktiviteter

Den voksne går mest foran

Den voksne går mest ved siden af

Den voksne støtter mest

Samlinger

Øver sig på at side stille i kortere perioder (2 minutter inden der skal ske noget nyt)

Kan have fælles opmærksomhed i kortere periode om eksempelvis en sang

Øver sig på at side stille i længere perioder. (4 minutter inden der skal ske noget nyt)

Begyndende forståelse for turtagning og at den enkelte kan blive i sin samtale.

Forholder til emner voksne tager op.

Kan tale om det samme emne i længere tid. (6-10 minutter inden der skal ske noget nyt)

Forholder sig til de emner børn/voksne tager op.






4. Sprog

Sprog system

Vi arbejder struktureret med at lære børnene sprogets system, da det er fundamentalt i barnets tillæring og udvikling af eget talesprog. Det handler dels om at lære, hvad ord betyder i sig selv og i sammenhæng med andre ord, læring om begreber, og om hvordan ordene er bygget op omkring enkelt lyde, hvordan ord dannes og bøjes og, hvordan ord sættes sammen til grammatisk korrekte sætninger og hvorledes de udtales.

Igennem spontane og planlagte situationer, er den voksne opmærksom på det enkelt barns interesse og udspil og benytter denne til aktivt, at stimulere barnets sprog ud fra barnets niveau. Eksempler på planlagte aktiviteter er sanglege, højtlæsning og rim og remser. Vi tager ligeledes på sprogture med børnene for blandt andet at motivere til et udvidet ordforråd samt sammensætning af ord.

Brug af sproget

Det at lære, hvad sproget kan bruges til og hvordan, handler først og fremmest om, at lære at bruge sprogets forskellige funktioner. Det kan f.eks. være at motiveres til at fortælle noget ved at udtrykke sin mening og eller sine egne tanker, følelser og behov. Det bruger vi blandt andet de aldersbestemte samlinger til som vi afholder med forskelligt meningsgivende pædagogisk indhold. Vi spiller vendespil og billedlotteri for at træne hukommelse og sammenhæng mellem billede og ord.

Når barnet fortæller om, hvad det har oplevet i hjemmet eller andre steder udenfor børnehaven, er dette et forsøg på at indlede en samtale med en voksen eller de andre børn. Den voksne respondere på dette ved at stille åbne og nysgerrige spørgsmål til det indhold barnet præsentere. Derved giver den voksne barnet mulighed for at øve sig på turtagning og barnets evne til at indgå i længere samtaler styrkes. Som en tommelfingerregel skal et barn kunne indgå i en dialog der består af en turtagning pr. år.

Barnets sprog udvikles via de erfaringer barnet gør sig.

I garderoben sidder barnet og siger ”hjælp mig”. Den voksne henvender sig til barnet med en nysgerrig tilgang og spørger ”hvad beder du om hjælp til?”. Barnets peger på sine sko og siger ”dem”. ”Hvad er dem for nogle?”. ”Mine sko” siger barnet. Den voksne spørger ”vil du gerne have hjælp til at tage sko på?”. ”Ja”, siger barnet.

I eksemplet får barnet og den voksne mulighed for at træne barnets forståelse for turtagning i en garderobe situation, samt sætte ord på et specifikt ønske.

I konfliktsituationer stiller de voksne åbne og nysgerrige spørgsmål til de involverede børn, hvor der opfordres til at alle på skift fortæller sin oplevelse af det skete. Derved åbnes der op for at den voksne sammen med børnene kan tale om, hvordan de hver især oplevede det kuk i samspillet der ledte hen til konflikten. I forhold til, hvor store børnene er kan der være forskel på, hvor meget den voksne leder samtalen på vej.

Skriftsproget

Børnene introduceres til skriftsproget i børnehaven. Ikke som formel undervisning men igennem dagligdagen er der tidspunkter, hvor børnene stifter bekendtskab med skriftsproget således at deres forudsætninger for at tilegne sig skriftsproget styrkes. Det kan fx være når vi barnet skriver sit navn på sin tegning.

Måden hvorpå vi i børnehaven arbejder med at udvikle det begyndende kendskab og interesse for skriftsproget er via oplæsning, i større som mindre grupper og når barnet har adgang til bøger og selv sidder og ”læser”. Det sker ligeledes gennem barnets egne skriverier (legeskrivning) og rim og remser.

Sproglig udvikling

Den første tid i børnehaven

Hovedparten af barnets tid i børnehaven

Før skolestart

Har fokus på

Eftersiger sproglyde

Har fokus på at tilegne sig et større ordforråd.

Grammatik i fortællinger især nutid og datid.

Pragmatisk sprogbrug, hvordan bruges sproget forskelligt i sociale sammenhænge.






5. Krop og Bevægelse

Børn er kulturbærere

Vi er meget på legepladsen og her bruger børnene deres krop rigtig meget; de løber, springer, hopper og klatrer, i det hele taget bevæger de sig på mange forskellige underlag i løbet af deres børnehavedag. Børnenes grovmotorik er derfor dagligt i brug, men også den finmotoriske sans bliver brugt. Dette sker når de sidder og tegner og klipper/kreere. Men også når de hjælper med at skrælle grøntsager, skære frugt m.m.

Involvering

Idet en væsentlig del af læring sker gennem kroppen, er det vigtigt at inddrage barnet i de daglige gøremål. Dette kan gøres på mange niveauer og tilpasset barnets alderstrin. I børnehaven vægter vi at børnene er med til det praktiske; tørre bord af, selv hælde vand i koppen og en masse andre ting. Vi vægter de små involveringsprocesser, da det er her barnet har mulighed for at se, føle, mærke og lære hvordan tingene opstår.

Krop og bevægelse

Den første tid i børnehaven

Hovedparten af barnets tid i børnehaven

Før skolestart

Grovmotorik

Øver sig på at tage tøj på.

Øver sig på at være motiveret til at tøj på.

Kan selv tage tøj på også når motivationen er lav.

Finmotorik

Øver sig på pincetgreb

Øver sig på at klippe med saks.

Styrke håndkoordinationerne

Forfines tilllærte færdigheder.





6. Natur og naturfænomener

Naturen som et redskab til selvlæring

Selvlæring fordrer en åbenhed i relation til omgivelserne. For at skabe grobund for selvlæring tager vi ud i naturen og naturcenter Kløvermarken for at åbne sanserne. Nysgerrigheden og forundringen over den verden vi ser, føler, dufter og fornemmer, er vort udgangspunkt. Den voksne forholder sig åbent og nysgerrig og omfavne barnets forundring og bygge videre på denne uden at aflede barnet. Barnet må finde sine egne svar, med støtte fra den voksne.

Natur og Naturfænomener

 Lillegruppen

Mellemgruppen

Storegruppen

Natur som oplevelse

Barnet oplever og de voksne motiverer til videre oplevelse så barnet oplever naturen som naturlig. En edderkop lever i naturen lad os følge den.

Barnet oplever og de voksne motiverer til mere forståelse for edderkoppens liv: hvor skal den hen. Hvad lever den af?

Barnet oplever og de voksne sætter oplevelsen i en årstids/livscyklus. Vi finder edderkoppeæg og sætter et mikroskop på edderkoppen så vi kan opleve den på tættere hold.

Natur som læringsrum

Barnet kalder billen for krible krable og vi siger hvad en også hedder.

Barnet ser et dyr og vi taler om hvor den bor og hvad den lever af.

Barnet ser et dyr og vi finder dyrebogen frem for at se om vi kan finde dyret samt den art den er i familie med.





7. Kulturelle udtryks former og værdier

Børn skal afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer

kulturelle udtryksformer er et læringstema, hvor barnet skal kunne gøre sig mange erfaringer med, og rig mulighed for at kunne improvisere, omforme og eksperimentere. Barnet lærer at turde afprøve ting det ikke tidligere har erfaringer med i et kulturelt perspektiv, hvor dansk kultur er udgangspunktet.

Børn skal have adgang til værksteder, materialer, redskaber og moderne medier

Vi tilbyder børnene, i deres daglige liv i børnehaven,  et varieret udbud af materialer, der blandt andet giver børnene erfaringer med at kunne save, hamre, lime, tegne, male, lave ler, papir, klippe, bage, vande, synge eller danse. Dette handler i pædagogiske sammenhænge om, at børnene har mulighed for at gøre sig førstehånderfaringer, så de bliver i stand til at tilegne sig færdigheder, forståelse og kompetencer, og samtidig evner at tænke og handle kompetent, selvbevidst og socialt.

Vi bruger digitale billeder i vores daglige arbejde som en del af vores dokumentation, og disse billeder bliver hængt op, så de står til rådighed for oplevelse, eftertanke og inspiration.

Børn skal møde voksne som er aktive kulturbrugere.

Når vi f.eks. maler billeder med børnene, gør vi det ud fra en idé om, at børnene skal have mulighed får selv at gøre sig førstehåndserfaringer med at kunne skabe, kunne fordybe sig, eksperimentere, omforme og sanse.

I den kreative proces tilegner barnet sig viden om farver, gør sig egne erfaringer og træner finmotorik. Vi er som rollemodeller for børnene med til at skabe en kultur, der afspejler sig ved at være et sted, hvor børnene leger, lærer og udvikler sig gennem egen deltagelse med og uden voksne.

Børn skal have indflydelse på aktiviteter og tid til selv at disponere.

Vi har indrettet børnehaven så der er mulighed for mange slags lege og udfoldelses muligheder, hvor der er plads til fordybelse og plads til de mere støjende aktiviteter, dette kommer til udtryk både ude og inde, f.eks. i vores stue, puderum og legeplads.

Børn skal opleve sig som værende en være en del af børnehavens daglige rutiner, samtidig med at de skal opleve at disse rutiner brydes.

Vi har i børnehaven mange traditioner som bidrager til vores helt særlige børnehaveliv. Vi har fælles fødselsdage, bondegårds tur?, udflugter i nærområdet?

Kulturelle udtryksformer

Den første tid i børnehaven

Hovedparten af barnets tid i børnehaven

Før skolestart

Hverdagen

Vi arbejder med gentagelse og faste rutiner for at lære børnene hvad der er almindeligt i børnehaven. Når vi bryder rutinen snakker vi med børnene om det.

Børnene skal få en forståelse af, hvorfor vi har tid der er bestemt af de voksne og tid hvor børnene selv kan bestemme/opleve med henblik på at barnet selv danner erfaringer.

De store børn skal gøres parat til skole. Vi gør i høj grad brug af byens rum ved at have faste dage om ugen for de store børn.

Særlige kulturelle oplevelser

fælles fødselsdage og jul.

Vi bygge langsomt på så børnene i stigende grad møder foranderlighed i deres hverdag.

Børnene inddrages mere aktivt i de forskellige kulturelle og årstidsbestemte projekter.

Eksperimentariet, den blåplanet, skolebesøg m.v. bliver nye oplevelser for børnene.

8. Børnehavens arbejde med refleksion og systematik

Vores standarder og gentagne aktiviteter er et bevidst valg, da vi gennem gentagelser kan iagttage en udvikling ved en forskel. Det betyder at, vi stiller to spørgsmål til en iagttagelse: 1. Hvad sket/gjorde barnet sidst? 2. hvad sker/gør barnet nu? Forskellen mellem de to svar er et udtryk for en situation/barnets udvikling.

Ud over et årshjul har vi en række faste aktiviteter der bredt understøtter lærerplanstemaerne og pejlemærkerne.

-       Faste turdage

-       Storgruppedage

-       Mindfullness/børne yoga

-       Leg og bevægelse i Færgens idrætssal.