Dagens gang

Dagens gang

Her kan I læse lidt om "en typisk dag" i Olriks og om vores udelivs aktiviteter.


Indeliv i Olrik

09:00 - 09:20

Hver dag har vi morgensamling som vi kalder børnemøde. Ved børnemøde taler vi om datoer, måneder, år, vejret og årstiden. Vi synger sange, høre om børnenes liv og oplevelser, eller tager emner op f.eks. dyr, planter m.m. Desuden taler vi om dagens aktiviteter.

 

09:30 

Dagens aktiviteter starter.

 

11:15 ca. 

Vi spiser fælles frokost, hvor børnene selv øser op eller smøre deres mad.

 

 14:30 - 15:00

Ved eftermiddagsfrugt bliver der læst historie eller hørt musik. Børn og voksne spiser sammen og der skabes forum for at tale med hinanden, lære om bordskik osv., det skaber ro og rum så alle kan få spist. Børn og voksne har faste pladser.

Ved børnemøde og eftermiddagsfrugt henstiller vi til forældrene om ikke at aflevere/afhente børnene.

 

Udeliv i Olrik

Vi er en bybørnehave, som ligger tæt på Nordhavn station og har adgang til en legeplads i den bebyggelse, hvor børnehaven ligger. Her kan vi cykle, gynge og lege i sandkasse. Om sommeren er vi ude det meste af dagen og om vinteren er vi ude i middagsstunden. Vi benytter os af byens andre legepladser og havnen eller tager på længere ture. Vi besøger forskellige naturcentre i løbet af året. Alt i alt vil jeres børn opleve forskellige byrum i København.